torsdag den 16. juni 2016

Næst sidste dag





                         Det har været et par hektiske sidste dage, med fuld knald på, og jeg har haft mine dage fulde med enten skoleopgaver eller arbejdsopgaver. Min tid her på finax gik enormt stærkt, og jeg har været enormt glad for at opleve firmaet indefra. Jeg kommer til at savne mine gode kollegaer som ikke har været andet end venlige, og imødekommende til det sidste.

Min kontaktperson, Magdalena, fyldte i fredags 50 år, og idag tog vi en frokost på sofiero slott, som var en helt overdådig buffet. Min afslutning er på mandag, og jeg har fridag i morgen, så det er bare at nyde den sidste tid. Jeg håber jeg har fået lidt kontakter til et evt bachelor projekt med en af produktudviklerne.







Det var et helt fantastisk slut på ugen, og jeg håber jeg en dag får så gode kollegaer i virkeligheden :) ! 

tirsdag den 31. maj 2016

Allergener, bagning og markedsanalyse




                    Idag var der seminar om allergener, prøvetagninger, ekstraktstionsmetoder og specielle forbehold for henholdsvis ELIZA og PCR teknik. Det var enormt spændende at være med til, og interessant hvordan teknikker og prøver kan være så forskellige.

Efter dette, sad jeg og lagde sidste hånd på markedsanalysen og de 4 p'er. Til sidst kom min hidtil største udfordring - Bagning af glutenfrit brød. Det viste sig at jeg overhovedet ikke havde sat tilstrækkeligt med tid af til dette projekt. Brødene skal anvendes i morgen ved så interesserede kunder kan smage på dem og vurdere dem sensorisk. I alt blev det til 11 brød af 3 forskellige glutenfrie varianter.




fredag den 27. maj 2016

Stage gate med muffins






                    Idag færdig gjorde jeg lidt RMS arbejde som jeg igangsatte tidligere i ugen, og begyndte på kontrol af den nye recept på Ikeas muffins. Vi skal se om den nye shake-and-bake-blanding fordeler sig som den gamle, at den ikke klumper eller på anden måde afviger sig fra den originale, samt at maskinen som blander det, fordeler melet lige, både ved starten af produktionen, midten, og slutningen. Det er lig det jeg afprøver derhjemme med stage gate metoden, forskellige snitninger,  blancherings metoder og tørretider. Jeg fik bagt de første 65 muffins med citron klar på formiddagen og de næste 65 muffins med chokolade, bliver efter frokost.




mandag den 23. maj 2016

Skype møde Irl





                         Møder over webkamera til andre møderum, er ret normalt her på Finax, som har en flot konference rum, bygget for selve dette. Dette var en smart løsning genkendt(for mig som e-learning studerende) når vi skulle have møde en dag hvor min kontakt person i praktikken var i Blekinge, og jeg var i Helsingborg.  Det er dejligt at kunne se det fungere i praksis, og det havde været enormt behjælpeligt om skolen kunne adaptere samme holdning, så man bedre kunne side med i vigtige timer.









 Det er ret fedt med en sådan udsigt til frokost :) specielt når det ser bedre ud end reklamen

mandag den 9. maj 2016

De første grøntsags prøver






                     Idag prøvede jeg at blanchere de udvalgte grøntsager som jeg gerne vil arbejde med i müslien, til de første sensoriske smagsprøver.

Hyben var svært at skaffe, og det bliver måske ikke muligt, men jeg tænker at forsøge igen imorgen at kigge i nogle store supermarkeder, måske de har noget på frost.







I morgen tidlig kan jeg måske allerede smage på dem, og se om blancheringen blev for hård, eller om råvaren fungere sensorisk i müslien. 

Virksomhedsbesøg på en produktionsenhed




                       I onsdags var vi på en produktionsenhed for at teste forskellige opskrifter. Det var enormt givende at se hvordan produktudvikling ser ud i praksis, i stor skala. En opskrift, en ide, kan fungere fint i et mindre køkken, men når det skal produceres i store maskiner, kan der være meget specifikke, grundlæggende problemer som gør man må gå tilbage og ændre i opskriften.

Vi fik lavet prøver i stor skala, og smagte på de forskellige tests, virkelig en spændende process, da vi efterfølgende tog målinger på det vi smagte og kom frem til at det vi havde bemærket når vi analyserede de forskellige prøvers sensoriske komposition, stemte det overens med hvad redskaberne målte.

Idag arkiverede jeg den første råvare specifiktion og fik redigeret mine læringsmål for første gang. Senere idag skal jeg købe ind til at lave den første test på at blanchere og tørre grøntsager til mit produkt.

tirsdag den 3. maj 2016

Raw Material Specification

             Idag var enormt spændende. Jeg fik side og sortere en stor mængde RMS(Raw Material Specification) og tjekke dem for fejl og mangler. Samtidigt arbejder jeg i programmet Foptec, og sidder og tjekker faktaen mod, hvad der findes i systemet på computeren og de grundlæggende varespecifiktationer. Dette inkluderede både opskrivning for logistikmæssige forhold, allergener, mikrobiologiske optællinger, leverandørsinformation og holdbarhed og anvendning.

Endvidere fik jeg følge med på et møde med et leverandørfirma, som havde en masse økologiske vareprøver med som vi fik side og smage og vurdere.  Det var spændende at opleve kontakten med producent og leverandør.

I morgen kl. 6.30 skal jeg mødes med en kollega og køre sammen med hende til en produktionsenhed, hvor vi skal foretage nogle sensoriske prøver på et produkt i udvikling. Det skal blive interessant at opleve en anden fabrik, og en anden afdeling og se virksomhedstrukturen der. Det er fedt min kollega har lyst til at køre sammen i hendes bil derhen.

Miljøet her på kontoret er enormt åbent og velkommende, og jeg er enormt glad for den afslappethed der er. Alle kollegaer spiser gerne sammen, enten i loungen eller udenfor og det er dejligt socialt system, hvor man let føler sig inkluderet. Det er let at skabe kontakt til en medarbejder om man behøver hjælp eller bare skal sige godmorgen. Jeg er enormt glad for at jeg kan tage noget at spise i køkkenet om jeg vil, det er meget afstressende for en -konstant- sulten person, som migselv, at vide jeg kan "fika" (tag en bid mad) når jeg bliver sulten, samt at jeg så heller ikke skal stresse over at have madpakken klar hjemmefra hver dag.

Min ansøgning om Erasmus stipendiatet blev accepteret, og kommer snart ind på kontoen, meget dejligt at have det på plads, og jeg er taknemmelig for at kunne blive indstillet til det gennem skolen. Det kommer at være en stor trøst mht til benzin til bilen nu hvor jeg kører 45 min pr vej, til og fra kontoret.








fredag den 29. april 2016

Research for eget produkt




                   Idag var primært omkring research for mit eget projekts produktionsmetode og planlægning for et virksomheds besøg på en anden facilitet, på en produktionsvirksomhed for at se, hvordan de foretager vareprøver for afprøvning af et produkt under udvikling.

Jeg har researchet produktionsmetoder for primært tørring af grøntsager, som jeg selv skal tørre til min egen müsli. Jeg har en dehydrerings maskine selv, som fungere med lavvarmes lufttørring. Det er selve blancheringsprocessen som jeg kræver research om, og selve risikofaktorerne ved tørring af disse grøntsager som jeg leder efter. Jeg har fundet en del videnskabelige artikler som henvender sig fint til mit produkt, nu skal de kigges igennem for modstridende resultater, og fremgangsmetoder.

Jeg har også lavet en mindre "Fokusgruppe-brainstorm" med mulige forbrugere over nettet, hvor jeg har fået sparring med en del forskellige mennesker. Ideérne jeg fik var af lidt blandet kvalitet fra det jeg selv søger, meget præget af en hel mængde bær og søde frugter, min egen brainstorm og ide, var mere til det milde søde, og let sure(Kål, sødkartoffel, hyben) for at spejle de andre produkters indhold. Dog var der en meget stærk tendens til at der ikke måtte være tilsat hverken sukker eller sødestoffer og olier i müslien. Dette kan jeg tolke som en positiv ting da det koncept jeg arbejder med ikke skal indeholde disse tilsatser.






Idag tænker jeg også over hvordan jeg skal afprøve min müsli, om jeg skal henvende mig til Kristianstads Högskola, for at få lov at anvende deres sensorik lokale for at lave sensoriske tests på müslien, eller om jeg skal gøre noget jeg ikke har forsøgt før, en fokusgruppe hvor mine deltagere får lov at udtrykke sig mere - dette kunne jo med fordel laves på skolen eller på Finax, da medarbejderne anvender hinandens faglighed for konstruktiv sparring under udvikling af nye produkter.  


Det virker ikke som om, at det vi har lavet næsten i skolen næsten ved næsten hvert eneste modul eller det som vi bliver vejledt til at gøre ved nye produkter( kvantitativ spørgeskema, fokusgruppe, sensorisk test, alle disse med fremmede mennesker) er en del af virkeligheden her. Her er det medarbejderne som har møder og tests med hinanden, og som sparrer fagligt sammen. Så jeg tænker jeg vil lave denne form af sparring med mine kollegaer når mit produkt er klar til det. Stadigt kunne det jo være sjovt at tage produktet med et sted, hvor folk ikke har en sundhedsfaglig baggrund, og lade dem prøvesmage under en fokusgruppe. 


Jeg har idag kommet frem til nogle forskellige grøntsager / frugter / bær som kan sammensættes, jeg skal stadigt tænke over frø og bær, og hvilken müsli base der skal være under. Kandidaterne til forskellige stage gates er :
  1. Kål, gulerod, ingefær
  2. Kål, spinat, cocos, ingefær
  3. Kål, rødbede, ingefær
  4. Broccoli, radisse, æble
  5. Kål, gulerod, æble
  6. Kål, sødkartoffel, hyben 
Nr. 6 er den jeg er mest spændt på hvordan bliver.

torsdag den 28. april 2016

Vareprøver til kontoret i stockholm




                   Idag var super spændende, vi skulle ud på lageret med indkøbsvogn og hente de ingredienser, som ikke allerede var i køkkenet, og blande dem sammen til 5 forskellige müslier, som senere skulle sendes som prøver til et kontor i Stockholm.


Jeg skulle selv stå for, at veje og blande de forskellige ingredienser efter opskrifterne, hvilket jeg synes var en god opgave med stort ansvar, idet der skulle vejes nøjagtigt af og tages højde for forskellige allergener i de forskellige blandinger. Det var en spændende øvelse da jeg fik arbejde med de forskellige ingredienser, som er vigtigt for mit eget arbejde senere, med at lave min egen müsli. Jeg fik lidt tid sidst på dagen til at lave mine læringsmål færdige og skrive logbogen.



Det er så dejligt at der er gratis frugt, brød og kaffe til rådighed, som man kan spise i løbet af dagen. Idag tog jeg youghurt med, så jeg kunne nyde en af de mange müslier de tilbyder deres medarbejdere at spise gratis gennem dagen. Det er ret dejligt når det er sent på måneden og jeg ikke endnu har modtaget mit Erasmus stipendie :D



onsdag den 27. april 2016

Opstart




                          Den længe ventede praktik! Endeligt kommer man lidt væk fra skolebøgerne, med efterhånden mange post-its og hundeøre, og træder ind i en ny kultur, hvor det skrevne bliver praksis. 


Jeg har set frem til at starte denne praktik længe og blev taget ind i gode hænder i et trygt , velkommende arbejdsmiljø. 



Indtilvidere har jeg fået min egen desk, og inventeret produktudviklings køkkenet indfor imorgens recept afprøvning. Jeg har selvfølgelig blevet vist rundt på afdelingerne og blevet introduceret til medarbejdernde. Jeg er endvidere blevet indsat i forskellige standarder som Finax arbejder med vedr. kvalitet og produktudvikling.